torsdag den 22. september 2016

Høring i børne- og ungdomsudvalget

Der var engang en høring …

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.


Folketingets uddannelsesudvalg havde i onsdags d. 14. september indkaldt til høring om de nationale test. De mange diskussioner om pålidelighed og gyldighed af disse test er kommet helt ind i de folkevalgte kredse. Nu skulle der tages stilling til om eller, hvordan det skal fortsætte.
Som du sikkert har bemærket, er jeg ikke særlig begejstret for de nationale test som målingsinstrument for elevernes faglige præstationsniveau i matematik.  Jeg oplever, at de skaber et sindbillede af matematik, som ikke er i overensstemmelse med et moderne matematikfag. Går man tættere på Fælles mål, indgår der mange processuelle intentioner fx børns regnestrategier, kompetencer, gennemførsel af en statistisk undersøgelse, brug af digitale værktøjer osv. - som ikke bliver testet. Gå det selv efter og bliv overrasket. Derudover har jeg gennem samtaler med mange erfarne og dygtige matematiklærere registreret en frustration over forskellen mellem deres egne observationer og vurderinger af eleverne, og så elevernes præstationer i de nationale test.
Jeg er helt klar over at det ikke kan stå som dokumentation, så det var ikke uden spænding, jeg deltog i høringen i folketinget for at komme tættere på mere holdbare konklusioner og ikke mindst høre hvor villig politikerne er til at gøre noget. Jeg kan anbefale at man går ind på Folketingets hjemmeside og lytter til de oplæg og spørgsmål, der er blevet stillet i de tre timer høringen foregik - se linket www.ft.dk/webtv/video/20151/buu/tv.3353.aspx?as=1.
Professor Katrine Hjort fra SDU fremlagde en række generelle forskningsresultater omkring test. Hun gjorde bl.a. gældende, at udsagn som ”test styrker faglighed” IKKE er påvist. Hun beskriver det på følgende måde: ”Hypotesen om at tilbagemelding om resultatet af test styrker elevernes ”bevidsthed om egen læreprocesser og dermed motivation for læring” ikke er bekræftet”. Hun redegjorde desuden for en tæt sammenhæng mellem socioøkonomiske baggrund og testresultater. Der er således tale om en tydelig social sorteringsmekanisme knyttet til test. Noget bekymret fremførte hun desuden, at der er ”massive indikationer” fra PPR og en undersøgelse fra Rambøll på, at eleverne i 0 - 4. klasse kreerer ”ulykkelighed”. Hendes synspunkt var, at børn i denne alder er for små til nationale test.  Man ”skal tage børns barndom alvorligt”, som hun sagde.
Som noget rigtig interessant fremlagde hun en undersøgelse fra Sverige hvor 700 elever fra 6. klasse blev udsat for den samme test (Anni Klapp, Gøteborg). Halvdelen af eleverne fik at vide, hvilket testresultat de havde fået og resten fik ikke noget at vide. Et år senere testede hun alle eleverne igen og sammenlignede de to grupper. Hendes resultat blev, at blandt dem, der havde fået resultatet af første test at vide, havde de bedste 6% steget i resultat i den anden test. Som hun sagde ” når du får at vide du er god, bliver du god”. De elever, der havde fået at vide, at de havde dårlige resultater, scorede endnu dårligere. Midtergruppen havde ikke rykket sig.
Ovenstående stod som en kontrast til Rambølls rapport fra sept. 2013 som slår fast ”at nationale test styrker fagligheden”. Konklusionen stammer fra undersøgelser, hvor man sammenligner afgangsprøverne mellem skoler som havde gennemført nationale test med dem der ikke havde. I denne sammenligning finder Rambøll en forskel som beskrives som statistisk signifikant. Svaret om hvor vidt de nationale test virker er derfor ikke noget klart ja.
Katrine Hjort nævnte desuden, at specielt drenge påvirkes mere end pigerne over for dårlige testresultater. En særlig sårbar gruppe er drenge fra hjem med høj socioøkonomisk status. De viser markant dårligere resultat i en efterfølgende test, hvis de har klaret den første dårligt.
Prof. Jeppe Bundgård og prof. Peter Allerslev havde begge en interessant enslydende kommentar til kvaliteten af testen som pædagogisk rådgivning. Begge argumenterede samstemmende for at testen ikke kan anvendes på individniveau.  Jeppe fremviste elevresultater som pegede på al for store udsving mellem de enkelte elevers frivillige test og deres efterfølgende ”rigtige” test, hvilket gjorde målingen for ustabil. Peter kunne ud fra statistiske overvejelser sige, at når eleverne ikke løste de samme opgaver, kunne man ikke sammenligne dem.
Derudover kunne flere oplægsholdere konstatere, at de nationale test ikke blev brugt til at påvirke undervisningen - hvilket er en international konstatering.  Her kan man have flere holdninger fx at testene er for uanvendelige til at fremskrive bedre læring eller at den negative holdning hos lærere er for bremsende. Der var en bred enighed blandt oplægsholderne om, at der var indbygget en løbende fare for, at undervisningen endte som ”teaching to the test” - hvilket politikerne stort set ikke ønskede.
Jeg var tvivlende om eksistensberettigelsen af den nationale test, da jeg kom - og der er ikke noget af det jeg hørte, som har fjernet min tvivl - tværtimod.
Lad lærerne bruge tiden mere fornuftigt sammen med eleverne - og hvis politikerne vil noget nationalt så brug penge på at fremstille statslige anbefalede diagnostiske observations-, prøve - og samtalesæt som man kan anvende på passende klassetrin. Ikke mindst som modspil til de testbatterier der i dag er overladt til det private arbejdsmarked og stærkt koncentreret på få forlag. Hvis man vil have ”kontrol” med skolerne og undervisningen er der to internationale test TIMSS og PISA samt afgangsprøver i stort set alle fag - hvor meget mere behøver man?

Universet

- årets tema for Matematikkens Dag
Forlaget MATEMATIK udgiver igen i år et materiale til brug for Matematikkens Dag. Årets tema er UNIVERSET.

Fredag den 30. september 2016 afholder Danmarks Matematiklærerforening en konference i Odense med præsentation af materialet UNIVERSET.
 Læs mere og tilmeld dig her
Temaet UNIVERSET indeholder elevoplæg og lærervejledninger til alle skolens trin. Oplæggene er i overenstemmelse med Fælles Mål.
Årets tema UNIVERSET indeholder inspiration til at give eleverne nogle læringsoplevelser om blandt andet planeterne i solsystemet, raketbygning og affyring, om himmelrummet og måneformørkelse - i samspil med matematik.Materialet er opbygget af en række emner, der gennem spændende opgaver giver eleverne mulighed for fordybelse.Emner fra bogen bruges som events på Matematikkens Dag 2016 på skoler over hele landet.Vi tror, at lærere og elever vil finde relevant stof til arbejdet med matematikken på skolen set i dette perspektiv.I vil sikkert finde finurlige nye oplysninger, som I enten ikke har hørt om eller har glemt.
Blandt bogens temaer kan man finde opgaver til alle klassetrin. Til temaerne foreligger lærerkommentarer, som giver dels vejledning, dels ideer til videre arbejde med det enkelte tema og som samtidig giver sammenhæng mellem teamet og Fælles Mål.

torsdag den 12. marts 2015

TMTM lærer, står nu på mit CV

Matematik og tidlig indsats - pilotprojekt

Projektet skal være med til at støtte op om elever med matematikvanskeligheder, eller om de som ser ud til at være på vej ud i vanskeligheder. Det er en af årsagerne til, at undersøgelsen har fået navnet 'tidlig matematikindsats'.


Projektets overordnede mål er at fremme og kvalificere samarbejdet i den personkreds, der inddrages, når elever er i vanskeligheder i matematik. Projektets omdrejningspunkt er elever i marginalgrupperne. De elever, der i hverdagssprog karakteriseres som meget svage eller særligt dygtige.


Jeg har været så heldig, at få liv til at deltage i forskningsprojektet igennem Aakerskole. En uges kursus på Metropol og efterfølgende mulighed for videreuddannelse inden for området. Spændende ; )
 For mere info om projektet -følg linket:
Metropol_TMTM

tirsdag den 1. oktober 2013

Tidlig indsats i matematik




TIM - Tidlig Indsats i Matematik - er et komplet og struktureret materiale til udvælgelse, testning og forebyggende undervisning af de elever i første klasse, der har behov for en særlig indsats i matematik. Børnene tilbydes en individuelt tilrettelagt TIM-undervisning i 30 minutter dagligt i ca. et halvt år – med henblik på at kunne følge klassens matematikundervisning.
TIM er også velegnet til indskolingselever, der er henvist til specialundervisning, og til elever med dansk som andetsprog.   Kopimappen indeholder foruden test- og evalueringsark, kopiark med talkort, tallinjer, taltavler og spilleplader, der bruges i arbejdet med øvelserne i Lærerens logbog 1, 2 og 3.     TIM-materialet:   TIM - Lærerens logbog 1 TIM - Lærerens logbog 2 TIM - Lærerens logbog 3 TIM - Kopimappe TIM - Vejledning

...Glæder mig til at afprøve materialet ; )

fredag den 23. september 2011

Matematiklærer mellem og udskoling

Jeg er færdig med mit hovedfag som er matematik. Jeg startede først med at evaluere min læring her på bloggen efterfølgende. Jeg håber at jeg i næste sommerferie kan finde tid til at få samlet noget herinde.... men indtil videre står det altså stille med matematikken.

Caroline